Opgave
Musikalsk teambuilding med Apport Systems
43 personer
Vindrosen 41, 8240 Risskov, Danmark
Om dagen (Crescendo Violin Teambuilding)
43 kolleger fra Apport Systems samledes i Risskov til en hel dag, hvor de – helt uden at skulle kunne spille på forhånd – blev guidet ind i vores Crescendo Violin Teambuilding. Vi startede enkelt og trygt, så alle kunne være med, og allerede efter kort tid arbejdede de i mindre teams med at skabe deres egne små musikalske bidder.
Bid for bid blev det hele samlet – og pludselig skete det, der føles umuligt på forhånd: Hele gruppen spillede sammen og skabte et fælles musikalsk nummer. Den dér “wow”-oplevelse, hvor man kan se på hinanden og tænke: Gjorde vi lige det?
Målet
At flytte samarbejdet væk fra skærme og vante roller og ind i en fælles oplevelse, hvor nærvær, tillid og mod er nødvendigt. Her er der ingen, der kan “løse opgaven alene” – det lykkes kun, når man lytter, støtter hinanden og tør bidrage.
Resultatet
En helt unik oplevelse, som deltagerne husker længe efter. De går derfra med fornyet energi og en stærk fælles stolthed, fordi de i fællesskab gjorde det umulige muligt – og skabte noget smukt sammen.