Motivation og Teambuilding


Motivations foredrag

Oplevelser motiverer mere end penge

Der var engang hvor bonusudbetalinger var belønningen for opnåede mål, og det virkede også godt. Men i de senere år har udviklingen været, at folk i højere grad vælger oplevelser frem for materielle goder, hvilket viser at oplevelser motiverer mere effektivt end ting.

Gruppen af ‘Millennials’ står primært for denne trend. I et studie kom det frem, at 78% af den amerikanske arbejdsstyrke i alderen 18-34 år gav udtryk for at de ville vælge at bruge penge på en spændende oplevelse eller gå til en event, i højere grad end at de ville vælge en fysisk ting, mens 72% udtrykte, at de ønskede at bruge flere penge på oplevelser.

Det er selvfølgelig ikke kun Millennials, der foretrækker oplevelser. I samme studie viste det sig, at det gennemsnitlige forbrug på oplevelser og events er steget med 70% siden 1987, i forhold til den samlede udvikling af forbruget. Der er faktisk mange undersøgelser, der viser at oplevelser er en større motivationsfaktor end penge eller materielle goder, og at oplevelser kan bringe lykke på en måde, som tingene aldrig ville kunne.

Men hvorfor virker oplevelser så motiverende for mennesker? Og hvorfor anses de for at være vigtigere end materielle goder? Her er de 3 vigtigste grunde.

1. Ting skaber ikke relationer

Når vi taler om kvalitetstid med familien, handler det om tiden, vi tilbringer sammen – ikke om tingene, vi bruger. Ifølge Thomas Gilovich, psykolog ved Cornell Universitet, knytter oplevelser mennesker sammen, netop fordi de “forbruger oplevelsen sammen med andre mennesker. Og bagefter er de en del af den historie, vi fortæller hinanden.” Det er derfor at teambuilding aktiviteter er mere end bare sjov og ballade.

Det er det samme på arbejdspladsen. Kolleger bliver knyttet sammen, når de kan tale sammen om en fælles oplevelse, og det er denne kommunikation, den følelsesmæssige forbindelse med en oplevelse, der skaber denne tilknytning. I modsætning til dette, er materielle goder blot ting. Uanset om det er sportsvogne, tøj, smykker eller den nyeste gadget, så kan disse ting blive set, men aldrig opleves eller deles mellem mennesker på samme måde som et minde kan.

2. Minder er uforglemmelige teambuilding øjeblikke

Der er forskning, der forklarer hvorfor øjeblikke hænger så godt fast i vores hukommelse, at vi er i stand til at gennemleve dem med vores kolleger og venner. Det handler om den forventning, der opbygges inden øjeblikket sker. Et studie har vist, at der er flere følelser i processen, når vi ser frem til en kommende begivenhed, end når vi tænker på en hverdagsaktivitet. Dette vil derfor påvirke måden, vi kommunikerer med hinanden om begivenheden på.

Det forklarer også hvorfor vi kan huske begivenheder, vi har tid til at se frem til, fx som en koncert, vi har købt billetter til 2 eller 3 uger forinden, en sportsbegivenhed eller vores bryllup. Når der er tid til at tænke på det, der skal ske, og at forestille sig mulige udfald, er der mere energi og følelse (frygt, håb o.lign.) forbundet med det. Så når dine kolleger planlægger en weekend med teambuilding, og har et par uger til at se frem til det, vil oplevelsen blive mere mindeværdig.

3. Teambuilding Oplevelser udvider horisonten

De fleste af os ved, at nye oplevelser kan udvide vores horisont. Når man besøger Paris for første gang, vil man lægge mærke til alt det, der adskiller byen fra ens hjemby – arkitekturen, maden, vinen, den offentlige transport, og så selvfølgelig sproget.
Enhver ny oplevelse har potentialet til at introducere nye perspektiver.

Forestil dig, at du er i en gruppe med mennesker, du ikke kender, i en teambuilding-aktivitet. Det kan være mennesker fra en anden afdeling eller et andet projekt i virksomheden. I en samarbejdsaktivitet kan du opnå nye perspektiver ud fra deres input og karriere-erfaring. Hvis de kommer fra et andet land, kan du lære om en anderledes kultur, samt kulturens sociale værdier og perspektiver.Og selv hvis de nye perspektiver ikke helt følger din egen overbevisning, vil du kunne drage fordel af at lære dem og betragte dem, det er nemlig en proces som kræver positive personlige elementer som eftertænksomhed, medfølelse og endda taknemmelighed. Musikalsk teambuilding kan være med til at skabe denne oplevelse der udvider horisonten og skaber en fælles identitet.

Tilskyndede Teambuilding oplevelser motiverer

Virksomhederne er nødt til at udvikle sig, for at opfylde forventningerne fra det nye arbejdsmarked. At nogle tilbyder yogakurser eller en spa-weekend som belønning er fint, men tilskyndede oplevelser, der knytter kollegerne sammen, vil give en endnu større værdi. Her er der gode muligheder ved at bruge udendørs teambuilding aktiviteter når det er sæson.
Tilskyndede oplevelser er (per definition) belønninger for opnåede resultater. Men de handler også om at skabe relationer gennem fælles oplevelser, og dermed motiverer de også den enkelte til at arbejde mod et fælles mål.
Omgivelserne, opgaverne og udfordringerne er nye, så kollegerne får lov til at tilbringe tid sammen, og skabe minder i et sjovt og samarbejdende miljø. Og når 79% af gruppen af Millennials mener at fælles events kan styrke relationer med venner og familie, og 77% siger at deres livs bedste minder er fra live-begivenheder, kan vi se at der er noget om snakken.

Hos A-W-A skaber vi uforglemmelige  oplevelser, som vores kunder vil huske for evigt. Vi er en af Danmarks største Outdoor/Indoor Adventure og Teambuilding-virksomhed. A-W-A er en del af The Catalyst Global Network – det største teambuilding-netværk i Verden, med 32 virksomheder i mere end 40 regioner.

Kontakt os

Vi sidder klar ved telefonen til sparring om dit næste teambuilding event og glæder os til at høre fra dig.

AWA henvender sig kun til virksomheder og organisationer, og arrangerer derfor ikke events og teambuilding for private.

DD slash MM slash YYYY
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.