Cocktailkursus
Antal deltagere
10-250 Personer
Event kategori
Mad og drinks
Lokation
Hele landet
Indsatsområde
Teamwork
Motivation
Relationer
Pris
350 kr pr. person

Kontakt Susanne
Er du i tvivl om hvilken teambuilding du skal vælge? Så kontakt os endelig!
PIFT FREDAGSBAREN OP MED SJOV LÆRING
De hyggelige stunder med drinks i hjemmet vil aldrig blive det samme igen. Og det vil jeres fredagsbar heller ikke!
Spas, kreativitet og konkurrence
Teambuilding med cocktail-tryllerier er en oplagt oplevelse til en sjov aften med kollegaerne. Topprofessionelle cocktail-kunstnere fra det københavnske barmiljø guider jer gennem cocktailverdenens spændende og udfordrende univers. En oplevelse på to timer, der byder på spas, kreativitet og konkurrence.
Lur de blærede cocktail-hemmeligheder af
Efter en kort præsentation med velkomstdrink, bliver I inddelt i hold på 4-5 personer. Hvert hold skal igennem forskellige stationer med udfordringer, som bl.a. kan tælle: Blindsmagning, samarbejdsøvelse, huskeøvelse, quiz m.m. Du får undervejs gode og sjove råd til næste gang, du gerne vil imponere gæsterne derhjemme med knivskarpe cocktails – et kæmpe plus!
Det hele foregår i et hyggeligt og passende tempo, og til sidst bliver cocktail-kongerne på dagens vinderhold kåret. Vi anbefaler, at man lader bilen stå, da man kan blive rundtosset af de mange drinks. Det er også muligt at lave alkoholfri cocktails (mocktails) til dem, der gerne vil undgå alkohol.
Lær om råvarer og sammensætninger
På kurset lærer I flere facetter af bartending og fremstilling af drinks – herunder om råvarer og ingredienser, mixologi, udstyr, hastighed, teknik og smagsnuancer. Arrangementets stationer og cocktailopskrifter varierer afhængigt af tilgængelige råvarer mv.
Cocktailkurset er en særdeles inspirerende, sjov og lærerig oplevelse, der er det perfekte indslag til fredagsbaren. Glæd jer!
Vi var STORT tilfredse med gennemførelsen af male arrangementet. Det var spændende, udfordrende og utrolig lærerigt for os alle sammen, tak for det. Vi håber på et fremtidigt samarbejde. 😊
Celine Alexandra Nielsen
Næstved Kommune